fantastisk saltbrød

Saltbrød, en recept min familie for længe siden fik. Det er et simpelt brød men det giver meget glæde og er let at gøre personligt ved at tilføje evt. basilikum, ingefær, nødder og lign.

Ingredienser:

15 gr. gær
0.5 L lunken vand
650 gr. mel
1 spk. salt
+ krydderi! græskarkerner, solsikkekerner.

 

Dejen æltes sammen og sættes til at hæve 6-8 timer i køleskabet. Evt. lad det stå 30 min derefter ved stuetemperatur.

Dejen deles ud på et bagepapir og pensles med olie og groft salt. Kom det derefter i ovnen i 10 min ved 250 grader og skru derefter ned til 200 grader i 20-30 min.

Humor?

 

Klokken er 23.07. Jeg har lige siddet på youtube og grint over hhv. Achmed the dead terrorist, flight of the concords- its businesse time og Pablo Francisco – Previewman parody. Men hvad gør at disse er sjove? og hvorfor er det humoristisk?

Den danske wikipedia siger således om humor:

“Humor er dels evnen til at opfatte noget som morsomt, dels det som er morsomt og
dels evnen til at kunne fremkalde morsomme situationer eller udtryk.”

Freedictionary.com siger følgende:

“Humor – en besked hvis opfindsomhed eller verbale evne eller mistolken har evnen til at skabe latter”

 

Den første definition fra den danske wikipedia er ikke særlig specifik og derfor meget svær at håndgribe. Hvis vi ser på den anden definition fra freedictionary.com så kan vi skære det ned til tre områder

1. opfindsomhed
2. verbal evne og
3. mistolkning

Disse tre områder vil vi tage fat i når vi skal tolke hvad der er humor og hvordan man kan reproducere den.

Grunden til at den første definition er med, er for at fremhæve at humor er et meget bredt felt som har en hvis indforstået tankegang. Dette skyldes at der for hver kultur eksistere en specifik humor. Humor er ligeledes forskellig fra person til person og er dermed uhåndgribelig. Yderligere har humor været kendt i flere afstøbninger gennem tiden, blandt andet som optræden hos grækerne med comedie og tragedie, til klovne og hofnarre, til stumfilm som Charlie Chaplin, til det engelsk Monty Pythons flying circus eller til standup, hvor en person går op på en scene og kun ved hjælp af sig selv underholder publikum med korte fraser og replikker.

 

Hvordan bruges humor så og hvordan kan man reproducere den?

Hvordan bruges humor i praksis:

Jeg tror at humor har mere afgøre med at få udløst en spænding mellem mennesker end bare at være noget der er sjovt. At man oftere ser at mennesker griner når de er sammen end når de er alene.
Tanken er at der altid mellem mennesker er en rang i status. Den person der har højst status i en gruppe vil oftest være den resten af gruppen vil prøve at behage. Dette vil betyde at dem med mindre status oftere vil grine af de replikker en med høj status levere end en med lav, som oftest vil blive overhørt. Dette vil også betyde, at hvis man kan lide en person, så vil der være større sandsynlighed for at man vil grine af den persons replikker end en man ikke er interesseret i.

 

 

De tre områder som vi nu har skåret humor ned til er

Opfindsomhed:

Dette er hvad en tryllekunstner bruger meget under sin optræden og ligeledes klovnen. Dette er de ideer og tanker som ikke har været hørt af modtageren før, eller bryder med det forventede. Det der er vigtigt her er at der bidrages med noget nyt, eller at der skabes en verden som modtageren kan leve sig med ind i. Det er det uventede der skaber det sjove. At kunne tage noget der er normalt og så gøre det unormalt. I cirkus kunne dette være at elefanten balancere på en bold og hesten får kusken til at hoppe gennem ringene for sig.

I en verbal sammenhæng ville jeg bruge rollespil, som følgende eksempel mellem to personer(er taget fra en field test):

him: hmm ok. I would like to take you with me but im not sure i can trust you!
her: why! what could i do?
him: I dont know you yet
her: I can say the same
him: you don’t know if you trust yourself?
her: I dont know if i can trust you
him: ahh. Well you can’t!… In secret im a top british agent
her: I knew it!.. what do you want with me????
him: You have to give me valuable information
her: I have nothing for you
him: I need to know who you are working for
her: you have to torture me to discover!

Her bliver der lagt op til at den ene er agent og den anden falder naturligt ind i rollen som eks skurk eller håndlanger. Udover dette er det en situation hvor der bliver lagt op til en flirt, hvilket er et andet emne, som ikke tages op nu.

eller

I sammenhæng med at møde nye mennesker, kunne bruges en introduktion som: Hej! haaaaar du mødt……. mig?

Humoren findes her i at der er en forventning om at en anden vil blive introduceret og dermed brydes der med det forventede, hvilket kan skabe en spænning der bla. udløses gennem humor. Leveret med et smil og selvtillid, falder den indenfor kategorien ‘cocky & funny’, som blev introduceret som et koncept af David D. Angelo.

 

Verbal evne:

Denne er faktisk ret interessant for idag har der været forsket om man kan få en computer til at levere humor. I denne sammenhæng har et studie vist at det er mulig at lave lav verbal humor i form af ordspil, som skulle være lige så god som hvis et menneske havde fundet på det. Programmet Joke Analysis and Production skabt af Kim Binsted og Graeme Ritchie fra Edinburghs Universitet i midten af 1990′erne kunne skabe simple vittigheder.

Et engelsk-sproget eksempel er:

– “What do you give a hurt lemon?

– Lemon aid!”

eller bruge kendte udtryk som “beauty is in the eye of the beholder” og ændre det til:

“Beauty is in the eye of the beer holder”

 

Mistolkning:

Mistolkning er som ordet lægge op til, en måde at misforstå en given sætning, eller situation. Dette er påvirket af den måde verden beskues på. Eks. hvis vi går udfra personen ‘Barny’ i “How I met your mother” serien, eller ‘Joe’ fra “Friends”, så har vi en person der går udfra at alle synes han er dejlig, lækker, charmerende. Dermed vil alt der bliver sagt til ham blive tolket således. Dette vil kunne føre til humoristiske mistolkninger, som vil skabe latter.

 

eks.

barny: Jeg har en bror som er den sejeste, mest charmerende og flotteste fyr nogensinde.

Lilly: Han er lige som Barny!

Barny: Det var det jeg lige sagde!

 

eller under en diskussion:

Barny: Ted Vivian Moseby, you kiss your mother with that mouth?

Ted: Like you never said that word

Barny: I dont kiss you mother with my mouth!

 

 

 

Kilder hvis nogen ville følge op på noget af læse stoffet

http://www.aath.org/articles/art_sultanoff01.html

http://ebook30.com/study/languages/30648/machine-humour-an-implemented-model-of-puns-unpublished-ph.d.-thesis.html

http://www.thefreedictionary.com/humor

The wonderful life

When you think there is nothing to do:

Call a friend! ask them to go with you. You are about to have a wonderful experiance and it will be unique because you shared it together. If you dont know what to do. Do like me; go to a toy store, and let the imagination go wild or to a pet shop and be loved by small puppies. Go to a watchmaker close to 12.00 and hear all the watches go to life. Go to the park with a big carpet of bubblewrap and dance on it. Do the twister and hear how bubbles play music like you have never heard before.

Try it and tell me how it was!

Regards

-A

Tilbage i Danmark

Hvor starter man. Historierne virvler rundt og man ville ønske at man kunne fortælle dem på en kronologisk måde med kun de bedste historier. Verden har været stor og eventyrene mange. Det er mærkeligt at være tilbage. Vejret er koldt og folk gør alt hvad de kan for ikke at virke inviterende. Inviterende i den forstand at de ville ønske at tale. De fleste danskere elsker at tale og hvis de kan hjælpe andre bliver de så meget mere glade. Dog er det sært hvordan de holder sig for sig selv. Man får næsten den tanke at de er bange for hinanden. Bange for hvad der kunne ske hvis de talte med hinanden. Bange for hvilken situation de ville kunne ende i, eller ubehag. Nej det er bedre blot at lade som om de andre ikke eksistere.

For mig har jeg været trist over at se hvordan fremmede i Brasilien har villet give mig mere hjælp end mine venner i Danmark. Hvordan det at komme hjem og skulle flytte kan virke ubehageligt, selv om det er hos den samme udlejer som jeg har boet de sidste 4 år. Der er ikke nok varme og hjerte til at man kan hjælpe hinanden og gøre det let at vende hjem. Dette er selvfølgelig under den forklaring at alle skal behandles ligeligt. Desværre betyder det også at alt komme til at kunne regnes i kr og øre eller timer og minutter. Dette er en stor kontrast til den verden jeg har set i Brasilien hvor fremmede gerne vil gå, hvad der svare til til 15 minutters gang i en anden retning end de selv skal for blot at hjælpe en med at finde en attraktion.

Noget af forklaringen ligger i at brasilianerens arbejdsmorale, hvilket normalt er at hvis man har penge nok til dagen, så er der ikke grund til at arbejde mere. Resten af dagen går så med at slappe af og give tid til dem de holder af eller fremmede som mig. Dette giver ikke et land der er rigt økonomisk, eller et land med fremdrift, men snare et land af hjertet. Kontrasten mellem rig og fattig bliver større, dog findes der lige stor hjælp bland fattige såvel som rige.

Danmark er et land der er rigt og bryster sig for sin orden. Arbejdsmoralen er at man tager uddannelse fordi man kan og fordi man vælger et arbejde man har lyst til. Man arbejder for at få en bedre fremtid, men mindst lige så meget for at have noget meningsfuldt i hverdagen. Den gavmilde dansker der hjælper findes, dog skal man helst selv henvende sig til dem og danskerens tid er vigtig. Til tider virker det til at dette er det eneste de tænker på, men hvad tiden bliver brugt på er dog et større spørgsmål. De fleste har travlt med at komme frem, men ofte følges dette af stress, hvorefter den vundne tid bruges på at se tv, høre musik eller spille computer.

 

Så hvordan er det at være tilbage?

Jeg har været her en uge nu og selv om jeg har oplevet anmasende tiggere og røveri i Brasilien, så vil jeg stadig vælge Brasilien. Det gør mig ondt at se hvordan fok kan ignorere hinanden i Danmark, hvordan det er så fremmed at lære nyt af din næste.
Min verden i Brasilien var et eventyr. Jeg fik det bedste og jeg levede hver dag som var det den sidste. Dette ville jeg ikke kunne gøre hvis jeg skulle bo der og derfor er det nødvendigt for mig at opleve den brasilianske verden med hverdags øjne i kontrast med mit brasilien.

Mens jeg er her i Danmark vil jeg gøre hvad jeg kan for at skabe en verden der er varm og hvor nærværd er noget man søger istedet for noget man undgår. Jeg vil lære mine venner hvad man gør hvis man er venner og at grænserne for hvad man kan give hinanden er meget mere end det er nu.

Sidste indlæg inden min store rejse begynder

Så er det ved at være tid. Jeg begynder min 1,5 måned lange rejse i Brasilien. Jeg glæder mig meget, men samtidig er jeg også med trist.
Sao Paulo har været god ved mig og jeg har oplevet mange fantastiske mennesker, også flere end jeg desværre kan holde trit med.

Sao Paulo er kendt for sit storby liv, som skulle være ens med det man finder i New York. Hvad der ikke nævnes er at menneskerne der lever her, stadig har en fantastisk evne for at få fremmede til at føle sig velkommen.
Mens jeg har været her har jeg oplevet tilfældige byture, hvor jeg har startet alene, men så mødt en gruppe mennesker, for senere at samle dem med en anden gruppe. Sidste på aftenen har jeg så mødt en tredje gruppe og taget til en anden fest med dem alle.

Det er meget åbne mennesker og hvis man er bevidst om, at de mener hvad de siger i dette øjeblik, og ikke når man har sagt farvel, så kan man klare sig rigtig godt. Tilbud om at lave barbecue kommer ofte fra nye kammerater, men disse skal dog ikke tages for mere end en god gestus, da der er for mange muligheder i den store by. Hvis en barbecue skulle komme så er det blot et plus, ellers findes der mange gode spise steder her.

Andet den store by har at tilbude er masser af markeder. Det virker til at byen er fyldt af dem og folk finder alle mulige grunde til at stable dem op. Hvis man tager sig tiden er der rig mulighed for at finde et nyt hver dag.

Mine erfaringer er mest i det pæne district og det betyder også at jeg har undgået meget af byens forfald. Sao Paulo er blevet en sikker by, da farvelaerne findes i yderkanterne. Hvis man holder sig fra dem, så kan byen tilbyde alt.

Specielt for brasilianerne i SP er at de helst ikke vil sige nej og dette kan ofte resultere i at de har 3 aftaler på en aften. Derfor er det vigtigt at have en god mavefornæmmelse og være parat til at skifte planer i sidste øjeblik. Det positive ved det er, at der engang imellem kommer fantastiske tilbud i sidste sekund, som man ikke skal holde sig tilbage for at gribe. På denne måde har jeg haft muligheden for at komme til en Seo Jorge konsert, hvor jeg lige blev spurgt om jeg var interesseret. Seo Jorge er en berømt sanger der ved hvordan man skal levere et show. Ifølge hvad jeg har hørt startede han med at leve på gaden. Derefter blev han sanger for efter sin berømmelse at gå videre til at blive en skuespiller.

Byen har tilbudt fra jazz, tekno, forro, Capoiera og meget meget mere.

 

Jeg glæder mig til at fortælle mere om de fantastiske oplevelser der kommer.

-A

3 strømafbrydelse

tredje strømafbrydelse på 3 måneder. Stedet her er virkeligt utroligt. Hvordan kan en by så stor som Sao Paulo der indeholder 12 milioner mennesker have så uroganiseret et strømsystem det fatter jeg ikke. Jeg ser ud fra altanen og må konstatere at området strækker sig helt ind til paulista og endnu længere i de andre retninger.
Der er tilsyneladende ikke noget natur fænomen der har en indflydelse som de sidste 2 gange. Dog er dette sket for tit til at jeg gider tage billeder af det nu.

 

Jeg indstiller mine gøremål da de alle som et minimum kræver lys til at læse i og lader nu min altandør stå åben så Ole lukøje komme og give mig gode drømme.

 

- A

en lille video fra Rio lavet af venner

Min hjemmeside har været nede i en periode og jeg kom dermed ud af min rutine, med at skrive mine oplevelser. Disse er dog nedfældet i kort form i en bog, så det kommer nok når projektet ikke kræver så meget tid.

De kærligste tanker sendes til alle der er i min verden.

-A

En interessant drejning!

Endnu en uge og hvad er der så sket…

hmm ugen har forløbet på bedste maner med masser af projekt om dagen og så lidt hygge om aftenen. Jeg har haft tusind planer, men for også at skulle få plads til at sove lidt, har jeg måttet sige nej til nogen stykker.

Jeg har i løbet af ugen været på pub sammen med mine kollegaer og mødtes med de forskellige nye venner jeg har her. Jeg sætter virkelig pris på den gavmildhed mange brasilianere besidder.

 

Weekenden er ofte lidt mere spændende og kommer derfor med flere detaljer. Jeg synes det er vigtigt at huske de gode historier og samtidig også finde en måde at kunne levere dem på, så de beholder en høj underholdningsgrad.

Dette skriver jeg som en opfordring for at få feedback samt at høre hvordan den samme historie kan fortælles på flere måder. Jeg skriver efter denne historie det essentielle for historien.

 

Efter en lang dag på arbejde så tog jeg hjem for at få klaret hovedet og komme ud og opleve lidt. Jeg havde sørget for at der ikke var nogen planer, så aftenen kunne blive spontan.

Jeg tjekkede et forro dansested og hoppede på den første bus mod området. Det skal siges at Sao Paulos bussystem er lige så indviklet som en garnnøjle efter en kat har været på det. Du kan tage en bus i en retning, men skal finde en komplet anden for at komme hjem igen osv.

I bussen kom der et par piger ind, der så ganske søde ud! Jeg var lidt i tvivl om hvilket stop jeg skulle af på, så valgte at snakke lidt med dem. Den ene kunne nogenlunde engelsk så jeg fik forklaret dem hvor jeg skull hen. De talte med buschaufføren og det så ud til at gå godt. Vi kom ind i en interessant snak om hvad der var værd at opleve i Sao Paulo og udover det fandt jeg ud af at de var modeller. Efter at have snakket med dem i 5 min sagde de at de også skulle af det samme sted og at de godt kunne vise mig hvilken vej der ville være bedst at tage de skulle dog hjem og tage et bad, så de kunne ikke gå med hele vejen. 

Vi fulgtes lidt, grinte og snakkede hvorefter jeg sagde farvel til dem og gik videre for at komme til dans. 

Stedet hed Canto de Emma og er et rigtig godt sted, men det ligger I et ret skummelt område hvor vejene er igang med at blive omlagt, så derfor er der ikke så mange realle butikker i området og støv fra vejen får folk til at se snavsede, svedige og usorinerede ud. Da jeg nåede derhen så stedet meget lukket ud! klokken var 8, og undervisningen skulle være startet kl. 19.30. Jeg prøvede at banke på, men der var ingen reaktion, så efter et par forsøg, så begyndte jeg at spekulere om hvad aftenen nu skulle tilbyde. Der var få mennekser i området og pludeselig fik jeg en følelse af at jeg måske kunne være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, så jeg begyndt at gå op af en af vejene hvor der så ud til at være flere mennesker. Lidt længere henne af vejen mødte jeg en dørmand, som jeg spurgte om vej. Siden mit dansested ikke var åbent, så var det måske på tide at finde et nyt. Vila Madelena er kendt for at være et område med masser af fest, barere, og cafeer, så derfor gik jeg mod dette.
Klokken var dog ikke så mange og festerne starter først efter 11-12, hvilket betød at jeg havde ca. 3 timer inden der ville ske noget. Jeg gik igennem området, men kunne ikke finde en passende bar for mig. Jeg begyndte at overveje om den spontane aften måske ville ende i en fiasko, at det eneste jeg ville have oplevet var at jeg fik en meget lang gåtur.

Tilsidst bestemte jeg mig for at gå hjem af. Jeg havde en plan om at ville til stranden dagen efter, så jeg kunne ikke blive i Vila Madelena til kl 12 for at få en dans eller to.

På vejen hjem gik jeg forbi en Jazz bar hvor jeg bestemte mig for at tage en drink. Jeg satte mig derinde og begyndt at læse på nogen af de go-cards  man kunne tage derinde. Ved et tilfælde faldt jeg over et kort hvor der stod på en meget pæn måde. “Vil du med mig til stranden” – . Da dette var min plan for den kommende dag og jeg i forvejen havde overvejet om jeg skulle invitere nogen, så blev jeg så glad over dette kort at jeg gik hen til en gruppe mennesker lige ved siden af og spurgte om de ikke ville oversætte hvad der stod, så jeg var sikker på at jeg ikke skrev det forkerte til mine venner.

På kortet stod der:

“Eu escolho voce como a melhor companhia para meu fim de semana na praia”.

 

Det endte med at jeg kom til at tale så godt med dem at de bad mig om at sidde med dem. Det viste sig at en af dem havde fødselsdag den dag, så dette skulle selvfølgelig fejres. VI endte med at snakke det meste af aftenen sammen og havde det rigtig sjovt med masser af tegn og gæt. Mit portugisiske er blevet bedre, men langt fra godt nok til lange samtaler.

De spurgte om jeg ikke var interesseret i at tage med dem ud at danse på en bar i nærheden, hvorefter jeg måtte afslå da jeg skulle tidligt op dagen efter og til stranden. Dette virkede til at gøre dem mere bestemt på at få mig med så det endte med at jeg blev budt på drinks af dem og tilbudt at komme til minas gerais og se vandfald med dem. Det sidste sagde jeg absolut ikke nej til, men nu må vi se.

Jeg endte med at tage fra dem omkring kl 1 og jeg må konstatere at min spontane aften var blevet en succes.

 

 

Continue Reading…

En del af Capoiera cirklen

Idag tog jeg ind til et træningscenter for at få en gratis lektion i Capoiera. Jeg skyndte mig fra hospitalet og hjem for at smide mine ting og skifte. Derefter skyndte jeg mig videre for at komme før lektionen startede.

Da jeg kom til centret prøvede jeg at forklare dem på bedste begynder portugisisk at jeg havde fået af vide at jeg kunne få en gratis lektion i Capoiera. Dette viste sig dog at være meget svære end lige troet. Receptionisterne fandt mange blanketter frem og begyndte at ringe rundt til folk. Jeg blev spurgt om jeg havde ID med, men da jeg ikke normalt har mit pas på mig og slet ikke når der skal laves fysisk træning, så måtte jeg sige nej. Der var 5 min til træningen startede og jeg begyndte langsomt at indstille mig på at det nok ikke ville blive i dag at jeg fik den store viden om den krigeriske dans.
Et par minutter efter kom en engelsk talende receptionist. Jeg fik forklaret hende sagen og tilsyneladende kom der ikke flere problemer med dette. Jeg blev fulgt til træningsrummet mens receptionisten spurgte løs om hvor jeg kom fra og hvor længe jeg blev. Ganske hyggeligt!

Jeg kom ind og blev introduceret til underviseren der hed cabelo (betyder: Hår!). Jeg kunne ikke nære mig at spørge hvordan han fik sit besynderlige navn, som han derefter forklarede. Det var en ganske sjov historie, men den må vente lidt.

Træningen var intens og jeg må indrømme at jeg er blevet stiv i kroppen med tiden. Vi strakte meget ud hvorefter vi gik i gang med chinga(basis trinene). Derefter skulle jeg lære parade til hhv. højre og venstre front samt front spark, side spark og cirkel spark mm.

Tiden gik stærkt og jeg kunne ikke lade være med at få et sug i maven. Det var så dejligt at bruge kroppen igen og lære noget nyt. Jeg brugte så meget af min gamle viden fra ju jitsu, dans samt gymnastik og det virkede til at det var det rigtige. Jeg fik meget rus og det endte også med at vi til sidst samledes for at danne ring dette betød at man skulle kæmpe mod hinanden mens de andre hhv. dansede/trampede takten.
Vi startede med at lave vindmøller ind hvorefter chinga begyndte. Så angreb min modstander mig med et højt cirkelspark og jeg nåede lige at lave en front parade, derefter prøvede jeg at få lidt rum ved at lave et frontspark, som min modstander undgik. Derefter lavede han et frontspark efterfulgt af et cirkelspark, jeg fulgte chinga og undgik endnu engang. Derefter lavede jeg et pendul spark (minder om et cirkelspark, men i stedet for at dreje lige rundt, så placeres hænderne i jorden mellem mine ben, dette giver et pendul sving med det bagerste ben). Sådan blev det ved og det hjalp meget at have en rytme som kampen følger. Min makker var mig overlegen ift. Capoiera, men ikke desto mindre fik jeg af vide at jeg havde gjort det rigtig godt.

Resten af aftenen var jeg høj på denne oplevelse og kunne slet ikke lade være med at smile. Morten og jeg tog, sammen med Pedro og Morisio på en irsk bar ved navn OMalleys. Her drak vi et par øl og snakkede. Stedet summede af liv og der blev delt mange røverhistorier, som dog ikke bør nævnes.

Aftenen slutter nu med et SMIL og et ønske om at alle mine kære har det godt.

-A

den 21 september

Det går godt her i Brasilien. Idag nød jeg at der var 35 grader til at ligge i poolen og slappe af og derefter kom jeg til at snakke med at par fra vores lejlighedskompleks som inviterede mig med i en park for at høre musik..
Dette kunne jeg ikke sige nej til, så kort tid efter var vi på farten til at finde Iriapuera park. Det viste sig at der også var 1000000 andre der havde fået samme ide, så mulighederne for at få p-plads var lig nul. Vi kørte rundt og hyggesnakkede mens vi ledte efter pladser. Til sidst var vi nødt til at køre af en sidegade og betale en at stille bilen. Der kom en mand og krævede penge for at se ekstra godt efter bilen….
Det er sjovt, at de kan være så frække, men når det kommer til sådanne steder, så prøver folk vist bare at tjene penge på alt det de kan.
Parken var rigtig fed og jeg så en masse mennesker der trænede capoiera. Stedet summede af fed stemning, klovne og gade kunstnere.
Herefter tog jeg til forro (Brasiliansk dans).

Det er dejligt her og man får rigtig god mad for meget lidt penge, så du skal ikke bekymre dig om jeg klare mig uden Leif (selv om jeg savner ham)

I den kommende weekend skal jeg ud og lave en masse sjov med nogen kollegaer, så det bliver spænnende.